Her er et par brugbare shoppingtips, der blev givet i September, under Fashion After Dark.
Birger Christiensen
Linda Lund, 39 år, afdelingschef for dametøj
- Hver sæson laver vi kollektionsbøger med de looks, vi får hjem fra alle vores mærker, så kan du komme ind og se dem og blive skrevet op til det, du kan lide. Så ringer vi, når det er i butikken.
- Invester i en god taske. Hvis du ikke kan købe et helt look, kan du købe en taske og kombinere med billigere items.
- Vores mere budgetvenlige linje Bee Cee er god til at få sæsonens look på en mere budgetvenlig måde. Der kommer løbende varer i butikken hele sæsonen, så det er bare med at komme forbi og kigge.
H&M
Mette Buhl, 30 år, butikschef H&M på Amagertorv
- Fyld garderoben med basisvarer - de er altid gode at kombinere med tidens trend.
- H&M får nye varer dagligt, så kom ved middagstid, hvor der er størst chance for at gøre et godt kup.
- Det er altid en god idé at undersøge butikkens returregler, inden du køber en vare. På den måde undgår du fejlkøb.
Line&Jo
Valerié Adeler-Bjarnø, 28 år, butiksbestyrer
- Køb lidt, men godt. Lækre accessories suppleret med et par kvalitetskøb hver sæson, og supplere så med basisting fra Cos, H&M og Zara.
- Invester i lækre og smukke statementsmykker - når de bruges med omtanke, kan de fuldende et look og gøre jeans og en t-shirt hundrede procent personlige.
- Tænk langsigtet, når du shopper, og tænk det, du køber, ind i din garderobe til næste år.
Stig P
Ann-Kathrine Ungermand, 25 år, webshop manager
- Hvis du går efter noget bestemt, så spørg altid ekspedienterne i butikken om hjælp. De har det store overblik over, hvilke varer der findes i butikken og kan derfor nemt hjælpe med at finde det, du søger.
- Tjek altid butikkernes webshops ud for at være opdateret med deres udvalg af nye varer og mærker. Specielt omkring sæsonskift i februar og august, hvor butikkerne får nye varer ind hver dag.
- Der kan være stor forskel på de forskellige designers brug af størrelser, så fokuser aldrig så meget på tøjets størrelse, men prøv dig frem til, hvad der sidder pænest på dig. Accepter desuden, at ikke alt tøj klæder alle størrelser, så forfælg aldrig en tendens, bare fordi moden siger det, hvis ikke den passer til din krop.
Baum und Pferdgarten
Amalie Fjalland, 31 år, shop manager
- Køb ankelstrømper og knæstrømper til sensommeren og efteråret. Før den egentlige strømpebuksetid melder sig, kan du med fordel bruge strømperne til bare ben og til vinter udenpå strømpebukser.
- Brug lidt tid til at tænke over dit køb. Tænk over, om købet gør dig til et lykkeligere mennesker, eller om du rent faktisk kan leve uden. Det afholder mig fra mange køb.
- Gå efter en hat til vinter - en skøn, feminin variation af huen.
By Malene Birger
Sabrina Kamp, 24 år, salgsassistens
- Spørg personalet om andre måde, man kan style tøjet på end dem, du selv forestiller dig, så kan du få nye idéer.
- Kend din kropstype så du ved, hvilke styles, der klæder dig og din figur. På den måde kan du fremhæve de bedste ting ved din krop.
- Start din shopping tidligt på dagen - der er mindst travlt, så her får du den optimale hjælp fra personalet i butikkerne.
Med disse tips i baghovedet, kan det ikke gå helt galt.
