søndag den 15. januar 2012

Veltrængt motivation til træningen!

Da jeg (desværre) er rigtig dårlig til at få taget mig sammen til at planlægge træningen i FitnessWorld og ikke længere har tid til at spille fodbold, blev jeg glad da jeg fandt disse motivationsråd til at komme i gang med træningen igen.

Her er Lars Kristensen, som er personlig træner i SATS, bedste råd til at komme op af sofaen.

"Det første og vigtigste at huske på er, at du ALDRIG vil fortryde at du har
trænet. Du vil med sikkerhed fortryde, hvis du springer den over. Tillad dig selv suset."

"Det er en god ide at bruge en time på at researche på træningsmetoder, der faktisk matcher dine mål. Det er ikke sikkert, at du skal træne som din kæreste eller som du gjorde da du var 14 år."

"Find et billede af den krop du ønsker dig, og kig på det hver gang du overvejer at springe træningen over."
"Brug din kalender og planlæg 3 dage om ugen i de næste seks uger. Highlight alle 18 dage og klokkeslæt."
"Invester i noget lækkert træningstøj, som du føler dig rigtig godt tilpas i."
"Den rigtige musik kan forbedre dine chancer for succes, så lav gode playlister, der booster din motivation."
"Din krop reagerer på udfordringer den ikke er vant til. Så hvis du ikke har trænet i lang tid, så gå i gang med det, du kan forestille dig er aller sjovest og ikke nødvendigvis det, som du forestiller dig er mest effektivt."

"Husk at lave dine træningsrutiner om hver 6. uge. På den måde sørger du for at udfordre din krop, så den ikke bare vænner sig til den nuværende belastning. Få inspiration på nettet, i magasiner eller i dit fitnesscenter."
"Allier dig med en god træningspartner, så I begge forpligter jer. Men pas på veninde-fælden, hvor træning bliver til for meget snak og for lidt reel træning."
"Små skridt i hverdagen har stor indflydelse på, at du når dine mål. Du forbrænder f.eks. 58 kcal ved at danse i 10 min. mens du sparer 91 kcal ved at droppe det sidste glas vin til pigemiddagen!"
Fantastiske tips, som jeg vil printe ud, sammen med et billed af kroppen jeg ønsker, og hænge et sted jeg ser hver dag. Fx ved min skoletaske, så jeg minder mig selv om at tage træningstøjet med sammen med skolebøgerne.